Miquel Oliver

Miquel og Pilar repræsenterer 3. og 4. generation af vinhuset ”Bodegas Miquel Oliver”. Sammen med resten af teamet arbejder de hver dag på at opnå harmonien mellem fortiden og nutiden. Elementerne fra fortiden er lidenskab, ånden, engagement samt naturligvis vinstokkene, mens nutiden er kendetegnet ved den ungdommelige dynamik, moderne teknologi, innovation og naturligvis selve vinen.
Vingården, som er beliggende i nærheden af byen Petra i den østlige del af Mallorca, har eksisteret siden 1912. Vinhuset producerer såvel hvidvine, rosévine som rødvine. Vi har bl.a. valgt at importere denne

Son Calo Blanc

Vinen fremtræder med en flot lysegul farve med grønne toner og med en behagelig aroma af friske frugter og undertoner af blomster. Smagen er let og livlig – en vin der er meget Mallorca. Vinen er produceret på den lokale drue Prensal. Vinen bør serveres ved ca. 6-8 grader. Vinen kan drikkes uden tilbehør, men ellers til lette fiskeretter og fjerkræ.

Muscat

Vinen har en attraktiv lysegul farve med grønlig skær samt stærke dufte af øens frugter. Smagen er tør, afbalanceret og meget blød samtidig med at den udtryksfulde friske smag giver dig en oplevelse af, at du tygger muscat-frugten. Vinen, som er belønnet ved adskillige awards, var den første muscatel, som blev produceret på Mallorca. Bør serveres ved 6-8 grader.

Mont Ferrutx

Vinen fremtræder med mørk højrød farve og udstråler dufte af modne frugter med hints af middelhavets krydderier. Smagen er rund og elegant med en god balance. Vinen er lagret 12 måneder i franske og amerikanske egefade, hvilket giver vinen den runde og elegante smag. Den er velegnet til tapas, oste og de fleste kødretter. 

Ses Ferritges

Vinen fremtræder med dejlig rød kirsebær farve tilsat lidt violette nuancer. En udsøgt aroma omfattende modne frugter, krydderier, vanilje med antydninger af karamel. En elegant smagsoplevelse tilsat en sublim eftersmag gør denne vin til en stor helhedsoplevelse. Vinen er produceret på druerne Callet, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon og er lagret i franske og amerikanske egefade i 12 måneder. En god vin til tapas, oste og de fleste kødretter. 

Aia

Vinen fremtræder med en flot kirsebærrød farve samt en aroma med hints af træsorter og frugter. Vinen eksplodere i en velsmagende oplevelse af frugter, som er meget vedvarende i en lang afslutning, som gør at denne vin er en fremragende ledsager til krydrede og smagsfulde kødretter. Vinen, som er produceret på Merlot-druen, har lagret i flasken i 11 måneder. 

Son Calo Negro

Vinen fremtræder med dybe mørke kirsebær-farver og har dominerende dufte af kirsebær og brombær. Smagen er meget frugtdomineret og med lang intens og fyldig afslutning. På trods af at vi taler om en ung vin – årgang 14 har vi med en fyldig vin at gøre, som holder 15 %. Derfor er denne vin trods sin unge alder en vin, som er yderst velegnet til lidt tungere kødretter.

Syrah

Vinen fremtræder med rød-violette farver med blålige skær. En dejlig gennemtrækkende duft af frugter og krydderier giver sammen med afbalanceret og kompleks smagsoplevelse en fuldendt oplevelse af en vin på Syrah-druen, når den er bedst. En vin med potentiale til at have liggende i op til 8 år. Vinen har været lagret på egefade i 12 måneder. En glimrende vin til de lidt tungere kødretter.